I denne måned afslutter Zineb Svendsen sin uddannelse som handelsassistent med speciale i el. Zineb har de sidste par år været en vigtig del af MTO’s salgsteam, som hver dag sidder parat ved telefonen og tager imod kundeordrer, besvarer spørgsmål og giver teknisk rådgivning.

Mulighed for at udfordre sig selv

34-årige Zineb, som er født og opvokset i Marokko, flyttede til Danmark i 2009. Med en faglig baggrund i bl.a. den store internationale hotelkæde Hilton, så valgte Zineb at gå helt nye veje, da hun efter VUC og HG skulle finde en elevplads i Danmark. Hun besluttede sig nemlig for at uddanne sig indenfor el-branchen:

Jeg synes, det er en spændende branche, selvom jeg ikke viste så meget om den i forvejen“, siger Zineb og tilføjer: “Det er desuden et stort plus at vælge salg med et speciale. Det giver mulighed for at lære alt indenfor salg/service, logistik og markedsføring på brancheniveau og stadig have al den grundlæggende viden“.

Uddannelsen til handelsassistent består af både skoleophold og praktikperioder i MTO, hvor Zineb har været rundt i alle virksomhedens afdelinger og prøvet kræfter med mange forskellige funktioner. ”Jeg har gennem min uddannelse haft mulighed for at prøve alt fra daglig salg/service til marketing, logistik, indkøb, deltagelse i messer og kundebesøg. Alt dette har dannet grundlag for den viden jeg har i dag“, siger Zineb og tilføjer “Jeg er super glad for at have fundet plads ved MTO. Det har givet mig mulighed for at udfordre mig selv indenfor alle de områder, jeg ønskede“.

Blandt de mangeartede opgaver fremhæver Zineb markedsføring som et af de mest spændende områder: “Her kommer man direkte til at påvirke kunderne. Med det mener jeg, at en super kampagne eller messedeltagelse kan påvirke virksomheden meget“.

Afsluttende opgave om produkter til fødevareindustrien

Som en del af den 2-årige uddannelse har Zineb skrevet et afsluttende speciale indenfor et valgfrit emne. Inspirationen til opgaven kom under MTO’s deltagelse på sidste års FoodTech-messe, hvor Zineb, sammen med direktør Mads  Velbæk og eksterne sælger Klaus Hansen, præsenterede et udvalg af MTO’s specielle produkter til fødevareindustrien for de mange besøgende. Som en vigtig del af messe-teamet fik Zineb her både et indgående kendskab og en stor interesse for produkterne.

Jeg har valgt at skrive om B2B-markedføring, hvor jeg har taget udgangspunkt i salg af afbrydere til fødevareindustrien“, fortæller Zineb og peger på, at især mødet med MTO’s leverandør Katko gav hende lyst til at slå et slag for disse produkter.

Katko’s afbrydere er hygiejnecertificerede og skiller sig ud ved rengøringsvenligt design, lang levetid samt høj modstandsdygtighed overfor skrappe rengøringsmidler og kemikalier. Det gør dem uundværlige i fødevareindustrien“, fortæller Zineb.

I opgaven har Zineb bl.a. foretaget en spørgeskemaundersøgelse omkring Katko’s afbrydere og sat yderligere fokus på MTO’s anvendelse af sociale medier: “Jeg synes markedsføring er et meget interessant område indenfor handel, og i opgaven har jeg både haft mulighed for at arbejde med en ny kundegruppe og være med til at brande virksomheden på vores forskellige markedsføringskanaler“, slutter Zineb af.

Zineb er pr. 1. august ansat som intern sælger i MTO electric og fortsætter således med at servicere MTO’s kunder. Hun kan træffes på tlf. 75 806 336 og mail zs@mto-electric.dk