Til november runder vi et skarpt hjørne! For 20 år siden stiftede Mads Velbæk og Michael Johansen MTO electric a/s, som startede op i lejede lokaler på Andkærvej i Vejle med en håndfuld medarbejdere.

Der er sket utroligt meget de sidste 20 år, og firmaet har været igennem en stor udvikling. Vi har bygget nyt firmadomicil, opkøbt 3 firmaer, udvidet både produktprogram og antal leverandører, mange nye kunder er kommet til, og antallet af medarbejdere er nu mere end firedoblet.

Udover MTO’s 20-års jubilæum kan vi også fejre 2 x 60-års fødselsdag for Mads og Michael.

Det skal naturligvis fejres og derfor inviterer vi kunder, leverandører, samarbejdspartnere og øvrige venner af huset til at kigge forbi til en festlig reception:

Sæt kryds i kalenderen fredag den 12. november 2021. 

Til receptionen serverer vi lidt godt til ganen, det vil være muligt at hilse på alle vores medarbejdere, ligesom flere af vores leverandører er til stede. 

Vi glæder os rigtig meget til at fejre dagen sammen med jer.


Af hensyn til bestilling af forplejning bedes du tilmelde dig via formularen herunder, senest den 1. november 2021:

Tilmelding til reception

    Bemærk: Der vil under receptionen blive taget situationsbilleder, som senere vil blive delt på hjemmeside og sociale medier. Ved tilmelding og deltagelse i arrangementet giver du samtykke til dette.

    2001 vs. 2021

    MTO anno 2001 MTO anno 2001
    Invitation til MTO's 20 års jubilæum