MTO electric a/s har netop modtaget erhvervsprisen “Succesvirksomhed 2021”, som uddeles af Spar Nord og BDO.
’Succesvirksomhed’ anerkender og hylder de 1.000 virksomheder, som bedst formår kontinuerligt at skabe vækst og stærke finansielle resultater.
Medarbejderne er kimen til succes
– Vi er meget stolte og beærede over titlen som “succesvirksomhed 2021”. Det betyder, at det store arbejde, som alle medarbejdere dagligt udfører, nu for alvor begynder at bære frugt. Og netop medarbejderne er kimen til succesen. Uden deres engagement og ihærdighed kunne sådan en hæder ikke opnås, siger direktør Michael Johansen
Erhvervsprisen, som Spar Nord og BDO stiftede i 2019, hylder en helt særlig elite af mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv, der leverer et særligt bidrag til vækst og velstand i lokalområderne og til dansk økonomi som helhed.
– Prisen er et kæmpe skulderklap til alle hos MTO og med den flotte statuette som det synlige bevis bliver vi hver dag mindet om, at det vi gør, er det rigtige.
– Vi er så privilegerede, at vi har nogle fantastiske loyale kunder og nogle rigtig gode, fleksible leverandører, som giver os en fantastisk opbakning, tilføjer direktør Mads Velbæk.
Galleri: Fejring af “Succesvirksomhed 2021”
Et nyt moderne IT-setup
Modtagelsen af “Succesvirksomhed 2021” blev fejret med champagne, morgenbrød og kage samt en tale til medarbejderne fra MTO’s to direktører Mads A. Velbæk og Michael Johansen.
Arbejdet med at udvikle MTO og skabe kontinuerlig vækst stopper ikke her. Virksomheden står pt. midt i et stort IT-projekt:
– Vi vil bruge hædren til at løfte MTO til næste niveau, som bl.a. indebærer et komplet og super moderne nyt It-setup med integreret E-shop, som skal idriftsættes i foråret 2022 og skal medvirke til at udvikle MTO electric til “next level”, slutter Michael Johansen af.
“Succesvirksomhed” anerkender danske virksomheder med 10-999 ansatte. Virksomhederne skal opfylde en række kriterier for at komme i betragtning til prisen. Vores udvælgelse baserer sig på antal ansatte og tre centrale nøgletal: Resultat før skat, egenkapital og soliditet.
En succesvirksomhed skal som minimum kunne præsentere:
- Vækst i deres resultat før skat de seneste fem år
- Soliditetsgrad over 15 % i det seneste regnskabsår
- Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
- Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag
Læs mere om “Succesvirksomhed 2021” her >>