MTO’s indstilling:
MTO electric a/s har bidraget med flotte resultater for aktivitetsparate +30 år. Direktør og ejer, Michael Johansen, har sammen med de øvrige ansatte skabt nogle rammer for de mest udsatte borgere i jobcenter Vejle, hvor rummelighed, respekt og ligeværd er nøgleord. Borgerne oplever at blive taget seriøs, at nogen stoler på dem og giver dem en mulighed for at vise deres værd gennem gensidig tillid. 

Den seneste ansættelse er en borger, der sammenlagt har været i kontanthjælpssystemet i næsten 30 år. Borgeren startede i praktik, dernæst løntilskud og er nu ansat ordinært. Borgeren har haft massive problemstillinger livet i gennem, men MTO gav ham en chance og sammen har de fået skabt et stærkt arbejdsfællesskab, som giver mening og en smittende positiv effekt på både bundlinje og det personlige plan for begge parter”.