I august 2013 blev vores første elev Rasmus Andersen udlært hos MTO electric a/s. Efterfølgende valgte Rasmus at læse videre til handelsøkonom på Erhvervsakademi Lillebælt i Vejle. Som en del af den 2-årige uddannelse vendte Rasmus sidste år tilbage til MTO, hvor han har været i et 8 måneders praktikforløb som trainee.

Markedsføring af MTO e-shop

Under praktikperioden har Rasmus været en vigtig del af teamet omkring MTO’s nye e-shop, som gik i luften i marts måned. Her har han bl.a. stået for udarbejdelse af alle shoppens stamdata, billeder, datablade samt søgeoptimering. Ved siden af e-shoppen er Rasmus også én af de medarbejdere, som kunderne har mødt på telefonen i salgsafdelingen. Han har endvidere deltaget i forskellige projekter, haft kontakt til MTO’s leverandører og hjulpet til på lageret.

I den afsluttende hovedopgave skrev Rasmus om markedsføring af MTO’s nye e-shop og modtog ved mundtlig forsvar i denne uge et flot 10-tal for opgaven.

Efter sommerferien fortsætter Rasmus studierne og kan om godt halvandet års tid kalde sig professions bachelor (PBA) i “Innovation & entrepreneurship”. På lang sigt planlægger han at starte egen virksomhed.

Vi siger mange tak for indsatsen til Rasmus og ønsker ham al mulig held og lykke i fremtiden.

Besøg MTO e-shop

 

.