Med et 52° skråt tag sikrer MTO electric’s hygiejnecertificerede sikkerhedsafbryder, at væske afledes fra afbryderen og forhindrer bakterievækst. Den støv- og spuletætte afbryder udmærker sig desuden ved både lang levetid samt høj modstandsdygtighed overfor skrappe rengøringsmidler og kemikalier.

Når man designer produktionsudstyr til fødevareindustrien er det af afgørende betydning, at både maskiner og tilbehør forbliver fri for produktrester under brug. Uhensigtsmæssigt produktdesign gør det vanskeligt at rengøre produktionsudstyret, og både revner, sprækker og hulrum kan give vækstbetingelser for mikroorganismer.

Derfor har MTO Electric og KATKO i samarbejde med Stål Centrum udviklet en hygiejnisk sikkerhedsafbryder. Afbryderen er designet i overensstemmelse med Stål Centrums retningslinjer i henhold til EHDG’s anbefalinger.

Støv- og spuletæt afbryder med lang levetid

MTO’s hygiejnecertificerede sikkerhedsafbryder fra KATKO er designet i syrefast, rustfrit stål, som udmærker sig ved både lang levetid samt høj modstandsdygtighed overfor skrappe rengøringsmidler og kemikalier. Med kapslingsklasse IP66 forbliver afbryderen støv- og spuletæt og tåler både indendørs og udendørs anvendelse.

En anden unik egenskab er et 52° skråt tag, som sikrer, at væske afledes fra afbryderen i stedet for at samle sig. Med sin glatte overflade er afbryderen designet, så både bakterievækst og samling af produktrester forhindres.

En speciel udfordring i udviklingsprocessen har været designet af håndtaget. Håndtaget er, i lighed med resten af den hygiejniske afbryder, udformet rengøringsvenligt. Dette understøttes af det enkle design uden skjulte hulrum og med pakninger, der er ført helt igennem.

For at garantere risikofri betjening og undgå arbejdsulykker, er afbryderen udstyret med mulighed for aflåsning med hængelås, som sikrer imod indkobling af udstyr under servicearbejde.

Programmet omfatter 16-160 A. i 3, 4 og 6-polede udgaver. Afbryderen kommer desuden i en EMC-udgave til frekvensomformerdrift og kan leveres i en udgave med drænventil til afledning af kondensat.

Afbryderen leveres inklusive rengøringsvenlige forskruninger og findes med sort, gult eller rødt håndtag.

Der er desuden mulighed for levering med hjælpekontakt.

Kig forbi MTO på Food Tech-messen 2016, stand J7224 og få en snak om, hvordan en investering i hygiejnedesignede produkter kan minimere risikoen for kontaminering, nedbringe rengøringsbehovet, minimere udstyrets nede-tid samt øge driftssikkerheden og produktiviteten.

Mere information:

MTO electric a/s – Stand nr. J7224
Stiftsvej 14, 7100 Vejle
Tlf. 75800310

info@mto-electric.dk
www.mto-electric.dk

Kontakt Mads A. Velbæk på telefon 20280136 eller på mav@mto-electric.dk.