Optidrive E3 til 1-fasede motorer er en ny 1-faset frekvensomformer, der i modsætning til lignende produkter på markedet, har både 1-faset tilgang og 1-faset afgang. Den kan anvendes til 3-fasede motorer med driftkondensator eller forskellige typer induktionsmotorer.
Optidrive E3 har mange anvendelsesmuligheder og kan benyttes i installationer uden 3-faset spænding, f.eks. privat husholdning, kontorbygninger eller i industrien til mindre opgaver.
I forhold til de 3-fasede varianter er Optidrive E3 billigere at installere, hurtig at sætte op og nem at betjene. Samtidigt tilbyder den de samme funktioner som den 3-fasede udgave.
Optidrive E3 benytter sig af en revolutionerende ny motorkontrolstrategi til at opnå en både pålidelig og intelligent start af 1-fasede motorer. Først kører omformeren motorspændingen op til nominel spænding, mens den holder en fast og høj startfrekvens, hvorefter frekvens og spænding reduceres til det ønskede driftspunkt.
Optidrive E3 er den ideelle energibesparende løsning, hvor der ikke er krav til højt startmoment – typisk i ventilatorer, blæsere, centrifugale pumper, røgudsugere og luft-flow controllere.
Nøglefunktioner
- 110–115V og 200–240V modeller i området 0,37 – 1,1 KW
- Lille mekanisk hus
- Til industriel brug
- Hurtig opsætning og enkel betjening med 14 grundlæggende parametre
- Unik motor kontrolstrategi optimeret til 1-fasede motorer
- Motorstrøm og rpm indikator
- Indbygget PI-regulering, EMC-filter (C1) & bremsechopper
- Applikationsprogrammer til industriel-, ventilator- og pumpedrift
- Bluetooth forbindelse
- Leveres standard som IP20 til indbygning i tavle eller som IP66, til montering i områder med fugt og støv
Optidrive E3 til 1-fasede motorer kan i IP66 versionen installeres direkte på maskine eller udstyr og er sikret mod støv og skadelige stoffer. Med ABS-kapsling og korrosionsbestandig kølelegeme egner Optidrive E3 sig godt til områder, der rengøres med højtryksspuling, herunder fødevareproduktion.