FOODTECH-tema: MTO electric’s serie af hygiejnedesignede kvalitetskapslinger i rustfrit stål er ideelle i miljøer med krav om streng hygiejne. Serien er udviklet i overensstemmelse med EHEDG’s retningslinjer og omfatter bl.a. skabe, fødder, forskruninger, lukketøj og konsoller fra italienske Ilinox.

Fra italienske Ilinox kan MTO levere et bredt program af kapslinger fremstillet i rustfrit stål, som udover korrosionsbeskyttelse og termisk resistens ved såvel høje og lave temperaturer, også er helt fri for skadelige stoffer. En speciel siliconepakning på døren kan let tages af for rengøring eller desinficering.

Det unikke ved produktserien er den glatte overflade og det enkle design, som forhindrer produktrester i at sætte sig fast, gør produkterne rengøringsvenlige og forhindrer bakterier i at udvikle sig.

Ilinox Hygiejne-serien omfatter bl.a.

  • Skabe med 30°skråt tag, som afleder væske og dermed forhindrer bakterievækst
  • Forskruninger med reduceret overflade og runde hjørner, som forhindrer bakterievækst
  • Befæstigelse, som sikrer rengøringsvenlig afstand mellem væg og produkt
  • Lukketøj i rund og rengøringsvenlig udformning og uden hulrum, hvor urenheder kan samles.
  • Konsoller uden skarpe hjørner og med flade overflader, som hindrer samling af urenheder
  • Justerbare fødder, som sikrer stabilitet og virker dæmpende på vibrationer

Fælles for produkterne er, at de er godkendt til benyttelse i fødevare-, mejeri- og farmaindustrien og tilbydes i såvel en almindelig som en speciel syrefast udgave.

Serien er udarbejdet i overensstemmelse med EHEDG’s retningslinier (European Hygienic Engeneering & Design Group), som sikrer, at tilberedning, forarbejdning og emballering af levnedsmidler foregår hygiejnisk ved hjælp af hygiejnisk udstyr og i hygiejniske omgivelser.

Ring til os og få en snak om, hvordan en investering i hygiejnedesignede produkter kan minimere risikoen for kontaminering, nedbringe rengøringsbehovet, minimere udstyrets nede-tid samt øge driftsikkerheden og produktiviteten.

Kontakt Mads A. Velbæk på telefon 20280136 eller på mav@mto-electric.dk.

PDF: Produkter til fødevareindustrien